Studentermedhjælpere til Fast Ejendom

Kunne du tænke dig at opbygge en faglig specialisering hos et af Danmarks absolut førende advokatfirmaer? Vi søger nye studentermedhjælpere til vores afdeling for Fast Ejendom.

Afdelingen
Accuras afdeling for Fast Ejendom er førende i Danmark og er i alle internationale guides ranket i den absolutte top som et “first tier firm”. Vi arbejder med markedets mest spændende sager og interessante kunder inden for transaktionsorienteret ejendomsjura. Vi beskæftiger os med køb og salg af erhvervsejendomme og ejendomsselskaber samt udvikling af erhvervsejendomme for udvikler, bruger eller slutinvestor.

 Vi investerer mange ressourcer i ledelse og udvikling, og der vil gennem hele din karriere blive lagt stor energi i din personlige udvikling i et teambaseret miljø. Teamet er ungt, ambitiøst og socialt meget aktivt.

Hvordan vil din arbejdsdag se ud?
Du ankommer i løbet af morgenen og henter morgenmad i vores personalerestaurant, hvorpå du er klar til at starte dagen med en palette af forskellige juridiske opgaver, som afdelingen har brug for at få udfærdiget. Det kan være opgaver så som at:

  • deltage i den daglige sagsbehandling og opgaveløsning sammen med afdelingens jurister
  • besvare juridiske forespørgsler
  • foretage dybdegående informationssøgning
  • udarbejde korte juridiske notater
  • indsamle og systematisere dokumenter
  • udarbejde interne nyhedsbreve
  • selvstændigt løse mindre opgaver
  • … samt andre forefaldne opgaver.

Hvem bliver din leder?
En partner og en studenteransvarlig advokat fra afdelingen, som ønsker at dygtiggøre dig og udvikle dig, og som har fokus på, at alle bidrager med kvalitet og skaber værdi i forretningen – alt imens det skal være sjovt at gå på arbejde. Samtidig vil du blive tilknyttet en tutor i afdelingen, der kan være en erfaren fuldmægtig eller lidt yngre advokat, som bliver din daglige go-to-person.

Hvem bliver dine kolleger?
Et ambitiøst team som glæder sig til at få dig med på holdet, så du kan arbejde med juridiske opgaver og hjælpe resten af afdelingen med at levere den gode kvalitet. Derudover vil du blive en del af Accuras samlede studenterhold på ca. 80 studentermedhjælpere, som ser frem til at spise frokost med dig og have det sjovt med dig til festlige studenterarrangementer.

Hvem er du?
Du læser på din bachelor eller start kandidat af jura- eller HA(jur.)-studiet. Du klarer dig godt i de formueretlige fag, og du interesserer dig for fast ejendom. Du har gerne allerede erfaring med informationssøgning, og måske har du også prøvet at udarbejde responsa og analyser. Du har gode engelskkundskaber og er grundig og omhyggelig. Og så er du selvfølgelig teamorienteret og udstråler arbejdsglæde og godt humør.

Hvad tilbyder vi?
Hos os får du et fleksibelt, spændende og kompetencegivende job på 15 timer om ugen med attraktive løn- og ansættelsesvilkår, herunder overtidsbetaling, obligatorisk pensionsordning samt sundhedsordning. Du har endvidere mulighed for at tilmelde dig vores bogkøbsordning for studerende. Du får mulighed for at arbejde mere i ferier og eksamensfri perioder og mindre ved eksamenslæsning og skrivning af bacheloropgave og speciale. Din udvikling prioriteres højt, og du får bl.a. mulighed for at deltage i kurser på Accuras interne uddannelsesforløb Accura Academy, ligesom der løbende bliver afholdt dage sammen med afdelingens øvrige studenter, hvor der undervises i emner, der er aktuelle for afdelingen. Vi prioriterer din uddannelse og udvikling højt, og stræber efter at arbejdsdagen er fyldt med juridiske opgaver, hvorfor vi også har ansat supportere i afdelingen, der står for størstedelen af de praktiske arbejdsopgaver i løbet af dagen.

Hvem er Accura?
Accura er et af Danmarks førende advokatkontorer og markedsledende inden for transaktioner. Vi rådgiver en lang række store nationale og multinationale erhvervskunder, finansielle institutioner, private equity-fonde, statsejede investeringsfonde, forsyningsselskaber, offentlige myndigheder samt private selskaber og deres ejere. Accura er et ungt og socialt kontor med flad struktur og over 400 medarbejdere, heraf mere end 250 jurister.

Hvad gør du nu?
Send en ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce og vedhæft dit cv, eksamensbeviser og karakterer. Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til Junior HR Business Partner Mette Blem på 3078 6724.

Søg stilling