For ottende år i træk iværksætter vi vores mentorordning hos Accura, hvor vi hjælper dygtige jura- og HA(jur.)-studerende fra hele landet på vej i deres karriere ved at give et enestående indblik i branchen og lette vejen til arbejdsmarkedet. Så hvis du er ambitiøs og har lyst til at indgå i et professionelt makkerskab med en kompetent jurist fra Accura for at udforske dine karriereveje nærmere, så er mentorordningen måske noget for dig.
At deltage i Accuras mentorordning giver dig en unik mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Samtidig får du udvidet dit netværk i branchen, hvilket uden tvivl vil hjælpe dig godt på vej i din fremtidige karriere. Du vil som mentee få en af vores dygtige og erfarne advokatfuldmægtige, erhvervsjurister eller advokater som mentor, der vil dele ud af egne erfaringer og give feedback og fortrolig sparring på dine spørgsmål og tanker om branchen. Vores mentorforløb er designet i samarbejde med management konsulent Kirsten M. Poulsen fra KMP+ House of Mentoring, som har mange års erfaring med coaching og mentoring.
Som mentee hos Accura opnår du blandt andet:
Personlig udvikling – større indsigt i egne evner og talenter, større selvforståelse og selvindsigt
Faglig udvikling – kendskab til faglige kompetencer og perspektivering af teori i forhold til praksis
Videndeling og forretningsforståelse – specifik viden om Accura, branchen, faget, menneskene og mulighederne
Kulturforståelse – øget opmærksomhed på de uskrevne regler, alliancer, værdier og subkulturer
Karriereudvikling – stimulering af ambitioner, udforskning af karrieremuligheder og indblik i livet som advokatfuldmægtig
Netværk – med de andre mentees, din mentor og de øvrige fuldmægtige, erhvervsjurister og advokater, der deltager som mentorer samt en generel udvikling af netværkskompetencer.
Accura har tilrettelagt et detaljeret program, hvor mentor og mentee afholder individuelle samtaler og derudover indgår i fælles workshops med alle makkerparrene i mentorordningen til kick-off og den afsluttende workshop. Mentees har derudover to workshops. På de fire workshops vil der være forskellige aktiviteter, som alle tjener det formål at optimere ordningen og udbyttet for både mentee og mentor.
Mentorprogrammet omfatter otte individuelle samtaler med en kompetent mentor i form af en af vores dygtige og erfarne advokatfuldmægtige, cand.merc.(jur.)'er eller advokater, og fire workshops for mentees, hvoraf mentorerne deltager på den første og den sidste. På de fire workshops, der afholdes i Accuras domicil i Hellerup, vil aktiviteterne spænde vidt fra præsentationer og gruppeøvelser til networking i forskellige sociale sammenhænge. I forbindelse med hver workshop afholdes desuden 1 individuel mentor-mentee-samtale af ca. halvanden times varighed.
Mentorordningen strækker sig over 10 måneder med kick-off i februar måned. Der vil være en aktivitet om måneden. Du fastlægger selv de samtaledatoer, der ikke ligger i forlængelse af en workshop, i samarbejde med din mentor, så du har mulighed for at passe det ind i dit studie og dit studiejob.
For at ordningen bliver udbytterig, kræves der et løbende engagement fra både mentee og mentor. Det enkelte makkerpar udarbejder en samarbejdsaftale som en indledende forventningsafstemning og benytter sig i øvrigt af løbende forventningsafstemning for at undgå misforståelse og sikre fremdrift.
Mentor/Mentee-samtaler er som udgangspunkt fortrolige. Mentor og mentee drøfter, hvad fortrolighed betyder i relationen i forhold til egne samtaleemner. Den mentor, du matches op med, er forinden blevet uddannet i mentoring. Makkerparrene sammensættes på baggrund af den information, du giver os i det matchningsskema, som du skal udfylde og sende sammen med din ansøgning. Det sikrer, at du og din mentor matches optimalt hvad angår ambitionsniveau, erfaring og ønsker til forløbet.
Mentorordningen har base hos Accura i København på Tuborg Boulevard 1, 2900 Hellerup, og du forventes at kunne deltage i alle de fire planlagte workshops. Her er gode ankomstmuligheder med bil såvel som offentlig transport. Accura betaler transporten frem og tilbage for de studerende, som læser udenfor København, og vores personalerestaurant A la Cura sørger for sund og lækker forplejning på workshop-dagene.
Du har mulighed for at søge om at deltage i vores mentorordning, hvis du læser jura eller HA(jur.) på 2. eller 3. år på KU, AU, SDU, AAU eller CBS.
Nysgerrig på hvad en mentor og en mentee taler om, og hvordan relationen udvikler sig?
Her kan du læse lidt om, hvad Jasmin og Nicklas talte om på deres tredje møde, og hvordan deres relation har udviklet sig siden opstarten.
Accuras mentorprogram for 2019 lakker mod enden. Hvis du er nysgerrig efter at vide, hvad det indebærer at være mentee i Mentorordningen, så læs med her, hvor vi har spurgt Josefine, om hun vil give os et indblik i sit udbytte ved at være mentee i Mentorordningen 2019.
Som jurastuderende er der mange karrieremuligheder. Med en mentor kan du få personlig sparring på dine tanker om studie og karriere.
Denne artikel beskriver, hvordan det er at have en mentor, og hvad andre har fået ud af det.
Hvis du også sidder med nogle tanker og overvejelser, der afholder dig fra at indgå i et mentorskab og få en personlig mentor, så læs med her, hvor du bliver klogere på, hvad et mentorforløb indebærer.
Der er nu lukket for ansøgninger til Mentorordningen 2020.
En kalenderoversigt over mentorforløbet 2020 kan downloades her.
Programledelsen består af HR-chef Mikala Burman, HR-konsulent Billa Bruun Gramskov og partner Kim Toftgaard.