Kapitalfonden Axcel har solgt sin majoritetsandel i Mountain Top, der udvikler og producerer udstyr til pickuptrucks, til amerikanske RealTruck.
Det danske selskab Mountain Top har siden 1987 designet og fremstillet tilbehør til pickuptrucks og er i dag en førende, international aktør på markedet med forretning i bl.a. Australien, USA og Thailand.
Sammen med stifterne bliver Mountain Top solgt til RealTruck, der er en global leverandør af “aftermarket”-udstyr til pickuptrucks og er ejet af den internationale kapitalfond L Catterton.
Accura rådgav Axcel i forbindelse med salget.