Vi bruger cookies på accura.dk

accura.dk anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og funktionaliteten. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om cookies på accura.dk. God fornøjelse.

Læs mere om vores cookie-politik og få vejledning til at slette cookies

Jesper Fabricius

Partner, Advokat (L)

Kontakt

Telefon: +45 3945 2886

Mobil: +45 3078 6786

jesper.fabricius@accura.dk

Arbejdsområder

Konkurrence- og Udbudsret
“Extremely gifted with the technical knowledge of public tenders - a clear commercial awareness.”

EU & Competition - Chambers, 2018

“Highly regarded”

IFLR1000, 2019

“He is the best procurement lawyer”

Public procurement - Chambers & Partners, 2017

“Very strong in competition and procurement law ”

EU & Competition - Chambers, 2016

“Jesper Fabricius is listed as "Leading individual"”

EU & Competition - Legal 500, 2016

“Jesper Fabricius is a top expert who dares to challenge the rules ”

EU & Competition - Legal 500, 2012

“He has a remarkable knowledge and memory of every little detail. I highly recommend him to anyone who needs legal advice with EU tender, bids or procurement. ”

Competition/European Law - Chambers Europe, 2010

“Jesper Fabricius knows exactly what he's doing - you always feel safe when he's handling things”

Competition/European Law - Chambers Europe, 2009


Fold indFold ud

Baggrund

Jesper Fabricius står i spidsen for Accuras Afdeling for Konkurrence- og Udbudsret. Han rådgiver en række danske og internationale kunder vedrørende fusionskontrol, konkurrencebegrænsende aftaler og forretningsadfærd for virksomheder med dominerende markedsposition. Hans faste kundebase omfatter en række industri- og handelsvirksomheder, bl.a. inden for forbrugsvarer, medier, ingeniørfag, serviceydelser, logistik og posttjenester.

Jesper har omfattende erfaring med rådgivning af offentlige myndigheder og virksomheder om EU's udbudsregler og offentlig-private selskaber. Han var formand for Dansk Forening for Udbudsret fra 2013-2017 og var i 2013-2014 medlem af regeringens udbudslovsudvalg, som udarbejdede udkast til den udbudslov, som trådte i kraft 1. januar 2016. Han er nu medlem af den følgegruppe, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) har nedsat til at drøfte udviklingen og KFST's indsats på udbudsområdet.

Jesper rådgiver også om immaterial- og markedsføringsret, virksomhedsoverdragelser og generel erhvervsret.

Jesper kom til Accura som partner i 2005. Fra 2000-2005 var han partner hos Lett Advokatfirma. Fra 1991-2000 arbejdede han som advokatfuldmægtig og senere advokat hos Bech-Bruun & Trolle (i dag Bech-Bruun). Han begyndte sin karriere som advokatfuldmægtig i advokatfirmaet Kierkegaard & Malby (nu Gorrissen Federspiel) fra 1989-1991.

Han blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1989 og opnåede derefter en mastergrad i EU-ret fra College of Europe i Brügge i Belgien. Han blev advokat i 1992 og fik møderet for Landsret i 1995.


Fold indFold ud

Undervisning og forfatterskaber

Jesper har udgivet en række bøger om udbudsret, herunder senest "Offentlige indkøb i praksis", Karnov Group, 4. udgave, 2017. Han er desuden redaktør på hjemmesiden "Offentlige indkøb", Karnov Group, og skriver også Karnov Groups udbudsretlige nyhedsbrev.

Jesper er medforfatter til kapitlet om de danske fusionskontrolregler i "The International Comparative Legal Guide to: Merger Control 2018", som udgives af Global Legal Group Ltd. i London. Se artiklen her

Jesper er desuden medforfatter til kapitlet om de danske regler i "The International Comparative Legal Guide to: Competition Litigation 2018", som udgives af Global Legal Group Ltd. i London. Se artiklen her.

Jesper var ansvarlig for undervisningen i immaterialret på Advokatrådets advokatfuldmægtiguddannelse i ti år frem til 2004. Tidligere har han også undervist på Københavns Universitet og CBS, og han er medforfatter eller forfatter til en række bøger og artikler om blandt andet immaterialret, EU-ret og selskabsret.


Fold indFold ud

Sprog og medlemskaber

Skandinaviske sprog og engelsk

 

Advokatsamfundet

Dansk Forening for Konkurrenceret

Dansk Forening for Udbudsret