Joo er specialiseret inden for kommercielle kontrakter og erhvervsforhold. Gennem sine år som intern advokat i større finansielle virksomheder har hun opnået en høj kommerciel forståelse og oparbejdet stor erfaring inden for rådgivning og forhandling af komplekse kontrakter. Joo har en meget stærk evne til at sætte sig ind i sine kunders behov og problemstillinger og derigennem hjælpe med at finde løsninger, som passer til deres konkrete behov.
Herudover har hun erfaring med kontraktstyring og -udarbejdelse og udvikling af interne processer. Dette har også gjort Joo til en betroet rådgiver for interne advokater i større danske virksomheder.
Joo har erfaring med en lang række forskellige kontrakttyper, herunder kunde- og leverandøraftaler, distributionsaftaler, samarbejdsaftaler, salgs- og leveringsbetingelser m.m.