2023

Mentorordningen har givet mig en øget selvforståelse og mere ro i maven i forhold til de beslutninger, man står overfor som studerende.”

Rikke Rosenborg, mentee 2023

2022

“Jeg har virkelig været glad for at have en personlig mentor, som jeg kunne drøfte mine karrieremæssige overvejelser med i et fortroligt rum. Derudover har det været fedt at få en masse gode råd til at håndtere forskellige udfordringer på både studiet og jobbet, da min mentor selv havde haft mange af de samme tanker, da hun var studerende.

Jeg har samtidig haft stor glæde af de forskellige workshops i mentorordningen, hvor der har været en masse spændende og lærerige oplæg og god tid til at lære de andre mentees at kende.”

Sara Bernt Elboth
Mentee i 2022 og stud.jur. hos Accura

2021

“Accuras mentorordning har hjulpet mig med at få et overblik over mine karrieremuligheder, og så er det fedt at kunne vende ting med en mentor, der har stået med mange af de samme overvejelser, som jeg selv står overfor.”

Frederik Bay Larsen
Mentee i 2021 og legal trainee hos Accura

2020

”Det var meget værdifuldt at deltage i Accuras mentorordning. Det var en god måde at udvide min viden, min horisont og ikke mindst mit netværk. Gennem mine snakke med min mentor fik jeg en mere konkret idé om, hvad det vil sige at være advokat. Derudover var det meget socialt, og jeg lærte mange spændende mennesker at kende.”

Asger Watanabe Bertelsen
Mentee i 2020 og legal trainee hos Accura

2019

”Mentorordningen har i den grad bidraget positivt til min personlige udvikling og til min beslutningsproces i forhold til karrierespørgsmål. Jeg føler mig mere motiveret end
nogensinde før.”

Ditte Ross Pedersen
Mentee i 2019 og advokatfuldmægtig hos Accura

2017

”Accuras mentorordning gav mig på et meget tidligt tidspunkt på studiet et indblik i en branche og en virksomhed, som jeg ikke kendte i forvejen. Jeg fik mulighed for selv at sætte mål og vælge, hvad min mentor og jeg skulle arbejde med.

Lærke Dyrvig
Mentee i 2017 og erhvervsjuridisk fuldmægtig hos Accura

2015

”Min mentor fik mig til at dykke dybt ned i mig selv og med hendes skarpe nedslag forholde mig kritisk til at mine valg ikke var i linje med de fremtidsønsker, jeg havde. Som en del af mentorordningen nåede jeg på få måneder til en erkendelse og afklaring om mig selv og mine fremtidsveje, som jeg næppe ellers havde opnået.”

Troels Lykke Kielberg
Mentee i 2015 og advokat hos Accura

2014

”Mentorordningen giver deltagerne en unik mulighed for på et tidligt tidspunkt at få relevant og kvalificeret sparring om de muligheder og udfordringer, der forekommer i løbet af studietiden og karrierens begyndelse. Samtidig kan deltagerne udbygge deres netværk, sikre en personlig udvikling og ikke mindst få muligheden for at snuse til Accuras helt særlige og fantastiske miljø. Jeg har fortsat gavn af de redskaber, jeg fik med, og kontakt til flere af dem, jeg deltog sammen med. Alt i alt var det for mig et generøst og lærerigt forløb, som jeg anbefaler til andre ved alle de lejligheder, jeg får til det.”

Jakob Henning Anker Sørensen
Mentee i 2014, mentor i 2017-2018 og advokat hos Accura