Accuras mentorordning
– når erfaring møder ambition

Scroll

Accuras veletablerede mentorordning hjælper hvert år dygtige jura- og HA(jur.)-studerende fra hele landet godt på vej i deres karriere ved at give dem et enestående indblik i branchen og i vejen til arbejdsmarkedet.

Er du ambitiøs og har lyst til at indgå i et professionelt makkerskab med en kompetent fuldmægtig, erhvervsjurist eller advokat fra Accura for at udforske dine karriereveje nærmere? Så er mentorordningen måske noget for dig!

Overvejer du at blive en del af Accuras mentorordning?

Et mentorforløb kræver en indsats og er en værdifuld investering i din personlige og faglige udvikling. En investering, som alle deltagere fortæller, at de ikke ville have været foruden – både fordi de bliver skarpere på, hvad de vil med deres studie og karriere, og fordi de opbygger et fantastisk netværk i løbet af forløbet med de andre deltagere og mentorerne fra Accura.

Bliv klogere på Accuras mentorordning

Som mentee opnår du blandt andet:

Personlig udvikling

Mentorordningen har stort fokus på din personlige udvikling og på at give dig en øget selvforståelse og selvindsigt i dine kompetencer, evner og talenter.

Faglig udvikling

Som mentee får du mulighed for at udfordre dine faglige kompetencer og derigennem få perspektivering af teori, som bliver omsat til praksis.

Netværk

Du bliver som mentee en del af et bredt netværk af fuldmægtige, erhvervsjurister og advokater, hvor du får rig mulighed for at udvikle dine netværkskompetencer.

Karriereudvikling

Gennem mentorordningen får du som mentee stimuleret dine ambitioner og udforsket dine karrieremuligheder, samtidig med at du får et konkret indblik i hverdagen som fuldmægtig, erhvervsjurist eller advokat.

Videndeling og forretningsforståelse

Mentorordningen giver dig et unikt indblik i hvilke muligheder, branchen og de respektive juridiske specialer byder på, samtidig med at du får en specifik viden om Accura som virksomhed og de mennesker, som arbejder her.

Kulturforståelse

Du kommer til at opleve de uskrevne regler, alliancer, værdier og subkulturer, som du finder både i branchen og hos Accura, så du kan være opmærksom på dem i dit fremtidige arbejde og din karriere.

Relationen mellem mentor og mentee

Hos Accura gør vi meget ud af at matche vores mentees og mentorer. Vi bruger bl.a. et matchingsskema, hvor vi ser på, hvilke særlige ønsker de enkelte mentees har til samtalerne og udbyttet af dem.

Som mentee i Accuras mentorordning bliver du matchet med en af vores dygtige og engagerede fuldmægtige, erhvervsjurister eller advokater, der kommer til at være din mentor igennem en periode på 10 måneder. Din mentor vil dele ud af egne erfaringer og give sparring på dine spørgsmål og tanker om branchen, karrierevalg samt personlig og faglig udvikling.

Samtalerne sker i et fortroligt rum, hvor du kan sige alt, hvilket for mange gør det nemmere at dele personlige tanker og bekymringer om studie og karriere. Det kan føles grænseoverskridende at åbne op for et fremmed menneske, der samtidig har mere erfaring end én selv. Her er det vigtigt at huske på, at det er helt naturligt, hvis du synes, det er svært at åbne op ved det første møde med din mentor. Mange mentor-mentee-par bruger de første samtaler på at lære hinanden bedre at kende.

Accuras mentorordning har eksisteret siden 2012 og står i dag som et inspirerende eksempel på, hvordan erfaringsudveksling kan skabe reel udvikling. Gennem årene har vi løbende tilpasset og specialdesignet forløbet, så det matcher vores mentees og deres faglige og personlige udvikling bedst muligt.

Læs hvad tidligere mentees fortæller om mentorordningen her.