Controller/sagsadministrator

Er du en dynamisk, grundig og initiativrig person med økonomiforståelse og flair for tal og processer? Kan du lide at have overblik, indflydelse og ansvar? Så er du måske vores nye fantastiske kollega! Accura søger en controller/sagsadministrator til enten Nordhavn eller Aarhus med tiltrædelse hurtigst muligt.

Julie Lercke Mortensen, Sagsadministrator
“Hos Accura oplever jeg, at man bliver mødt med tillid, får frihed under ansvar og har mulighed for at komme med input og præge måden, vi arbejder på. Samtidig er man omgivet af dygtige kolleger, der hjælper hinanden og arbejder mod fælles mål.”

Hvad tilbyder vi?
Vi kan love dig en arbejdsplads med god energi og internationalt islæt. Vi kan også tilbyde, at du bliver en del af et engageret team, som vægter trivsel højt. Vi er på udkig efter en dygtig og serviceminded controller/sagsadministrator, som skal hjælpe vores juridiske teams primært med fakturering, budgetter og rapporteringer, herunder datasikring i forbindelse med onboarding af. Rollen har en central betydning for både partnerne og de juridiske teams i afdelingen.

Du vil referere til afdelingslederen i vores afdeling for Renewable Energy.

Din ugentlige arbejdstid er 37 timer ekskl. frokost. Stillingen kræver fleksibilitet i forhold til planlægning af din arbejdsdag. Vi har gode ansættelsesforhold med bl.a. overtidsbetaling, sociale arrangementer, sundheds-forsikring, og allerbedst er vores sammenhold og drive!

Dine primære arbejdsopgaver

  • Forberedelse af og håndtering af din sagsportefølje for partnerne i din afdeling
  • Onboarding af kunder og sager
  • Ansvar for afregningsprocesser
  • Udarbejdelse og koordinering af fakturaoplæg/fakturering
  • Opfølgning i forhold til budget og tidsforbrug
  • Kvalitetssikring af data
  • Ansvar for den administrative del af en sag, fra den oprettes, til den afsluttes
  • Generelle ad hoc-opgaver i tilknytning til ovenstående opgaver.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring fra lignende stilling
  • kan begå dig professionelt på både dansk og engelsk, da vi har mange internationale kolleger og kunder
  • er superbruger i hele Office-pakken
  • er serviceminded, procesorienteret, initiativrig og selvkørende
  • er grundig af natur
  • vægter samarbejde højt, er en teamplayer og med til at skabe en god stemning.

Hvem er Accura?
Accura er et af Danmarks førende erhvervsadvokatkontorer og er markedsledende inden for transaktioner. Vi er et kontor med højt til loftet, kort fra tanke til handling, og vi er omkring 500 medarbejdere.

I Accura løfter vi i flok og spiller hinanden gode. Som et vigtigt element i Accuras strategi har vi valgt at sætte fokus på ledelse og arbejder løbende på at udvikle os på dette område. Dette sker i erkendelse af, at forholdet til den nærmeste leder er helt afgørende for trivsel, motivation, udvikling, tiltrækning og fastholdelse af dygtige medarbejdere.

I Nordhavn bor vi i et moderne og innovativt domicil på Trælastholmen, hvor vi har Orientkaj metrostation og Orient Plads parkeringshus som nærmeste naboer, og i Aarhus bor vi i EY-Huset ved Bruuns Galleri midt i Aarhus.

Lyder det spændende?
Så send en motiveret ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce, og vedhæft dit CV og andre relevante dokumenter. Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til HR business partner Louise Vandborg Laustrup på +45 3078 6694.