Den danske fiberkabelvirksomhed Roblon har købt den tjekkiske virksomhed Vamafil.
Vamafil behandler og forarbejder high performance-fibre til bl.a. fiberproducenter og andre virksomheder, som anvender high performance-fibre i deres produktion.
Vamafil beskæftiger ca. 100 medarbejdere og råder over en fabrik 15.000 m2 med en central placering i Tjekkiet.
Opkøbet sker som led i Roblons vækststrategi inden for kerneforretningen fiberoptisk kabelindustri.
Gennemførelse af transaktionen er betinget af bekræftende due diligence på enkelte forhold, fastholdelse af ledelse og andre sædvanlige betingelser.
Accura rådgav Roblon i forbindelse med transaktionen.