REDUCED

REDUCED henter millioninvestering

Scroll
Case

REDUCED henter millioninvestering

Den biotekniske virksomhed REDUCED har hentet DKK 45 mio. i en investeringsrunde anført af Novo Holdings med deltagelse af Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), Einar Willumsen og Rockstart AgriFood.

REDUCED producerer bæredygtige naturlige smagsløsninger ved at genanvende sidestrømme fra fødevare- og landbrugsindustrien, herunder æbleskrog, pensionerede æglæggende høns, strandkrabber, knækkede ris og linser og andensorteringsgrøntsager. Minimum 80% af de råvarer, som virksomheden benytter sig af, bliver normalt ikke brugt til menneskeføde.

REDUCED blev grundlagt i 2020 af Emil Munck de Voss og William Anton Lauf Olsen med et ønske om at være med til at reducere madspild i fødevareindustrien. I dag har virksomheden over 100 kunder inden for bl.a. restaurationsbranchen, fødevareservice og fødevareingredienser.

Investeringen skal bl.a. benyttes til udvikling af teknologi og nye produkter.

Accura rådgav REDUCED i forbindelse med investeringen.