Prisma Properties har købt en ca. 21.000 m² stor grund i et etableret retailområde i Næstved med henblik på udvikling af nye dagligvare- og discountbutikker.
Som led i projektet har Prisma Properties indgået 10-årige lejeaftaler med to førende discountkæder, der tilsammen skal leje ca. 5.200 m² fordelt på en butik på ca. 3.200 m² og en butik på ca. 2.000 m².
Ud over de allerede udlejede arealer omfatter projektet en resterende byggeret på ca. 1.650 m², som Prisma Properties har til hensigt at udnytte til yderligere dagligvarehandel.
Byggeriet forventes at gå i gang i 4. kvartal 2026, og projektet ventes færdigt i 3. kvartal 2027.
Accura rådgav Prisma Properties i forbindelse med transaktionen.
