Kapitalfonden Polaris har solgt det finansielle rådgivningshus NORTH til den britiske forsikringskoncern Howden.
NORTH er Danmarks førende uvildige finansielle rådgivningshus inden for erhvervsforsikring, firmapension, finansielle produkter og realkredit. NORTH har siden stiftelsen i april 2021 opkøbt 24 rådgivningsvirksomheder med assistance fra Accura og har i dag ca. 260 medarbejdere.
Howden har hovedsæde i London og er en af verdens største forsikringskoncerner. Virksomheden beskæftiger 15.000 medarbejdere i 50 lande og har præmieindtægter på USD 35 mia. (ca. DKK 240 mia.).
Planen er, at NORTH fremadrettet skal drives decentralt under eget brand.
Accura rådgav Polaris og NORTH i forbindelse med transaktionen og har ligeledes været rådgiver siden stiftelsen og i forbindelse med alle opkøb.