Det danske firma Motosumo, som er globalt førende inden for digitale fitnessløsninger, er fusioneret med den europæiske fitnessfranchisevirksomhed Mrs.Sporty. Med fusionen tilføres frisk kapital til den nye fitnessvirksomhed. Kombinationen af et stærkt franchisegrundlag og banebrydende digital teknologi vil hjælpe virksomheden i ambitionen om at udvide deres forretning og investere i nye muligheder. Begge virksomheder fortsætter med at drive virksomhed under deres eksisterende brand.
Motosumo har udviklet den første (og eneste) app i verden, der bruger indbyggede bevægelsessensorer i smartphones til at generere live fitnessmålinger (fx kadence, distance og kalorier) på indendørs cykler. Motosumo har et globalt team af instruktører og mere end 300 live- og “on-demand”-klasser om måneden.
Mrs.Sporty er Europas førende kvindefokuserede fitnessfranchisekæde med den tyske tennislegende Steffi Graf som en af grundlæggerne. Virksomheden har nu 170 klubber på tværs af Tyskland, Østrig, Schweiz, Italien og Saudi-Arabien.
Accura rådgav Motosumo i forbindelse med transaktionen.