LBP Engineering

MOE køber specialiseret
ingeniørvirksomhed

Ingeniører der planlægger på en byggeplads.
Scroll
Case

MOE køber specialiseret ingeniørvirksomhed

Ingeniørvirksomheden MOE, der er ejet af den franske ingeniørkoncern Artelia Group, har købt den danske virksomhed LBP Engineering.

LBP Engineering blev grundlagt i 2004 og yder specialiseret ingeniørrådgivning inden for især medicinal- og biotekindustrien. Virksomheden har 56 medarbejdere på kontorer i Vipperød og Søborg.

Som følge af opkøbet dannes en særlig pharma-enhed, som gennem en kombination af MOE’s og LBP Engineerings kompetencer bliver blandt de største udbydere af rådgivning til den danske medicinal- og biotekindustri.

MOE er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder, der yder full-service-rådgivning inden for de klassiske ingeniørdiscipliner og har ekspertise inden for flere specialistområder. Med købet af LBP Engineering runder MOE 1.100 medarbejdere.

MOE blev i 2019 en del af den multidisciplinære ingeniørkoncern Artelia Group, der beskæftiger 6.700 ansatte på kontorer i mere end 40 lande.

Accura rådgav MOE i forbindelse med transaktionen.