Scroll
PA Consulting

Jacobs Engineering køber PA Consulting i milliardhandel

 

Case

Jacobs Engineering køber PA Consulting i milliardhandel

Den børsnoterede amerikanske ingeniør- og rådgivningskoncern Jacobs Engineering Group Inc. har indgået aftale om køb af aktiemajoriteten i konsulentfirmaet PA Consulting. Jacobs Engineering Group Inc. erhverver 65% af aktierne i PA Consulting fra den hidtidige majoritetsaktionær The Carlyle Group.

Handlen værdiansætter PA Consulting til ca. EUR 2 mia.

PA Consulting er et globalt konsulentfirma, der beskæftiger mere end 3.200 konsulenter, heraf ca. 200 i Danmark. Virksomheden yder rådgivning inden for en lang række områder, herunder life science, transport, energi, sikkerhed, fremstilling og finansielle services.

Jacobs Engineering Group Inc. er en global ingeniør- og rådgivningskoncern, der er førende inden for rådgivning om fx mobilitet og infrastruktur, transport, miljø og vedvarende energi. Selskabet beskæftiger 55.000 medarbejdere og omsætter årligt for mere end EUR 11 mia.

Accura rådgav Jacobs Engineering Group Inc. i forbindelse med den danske del af transaktionen.