Effekt II

Den Sociale Kapitalfond etablerer fond II til sociale investeringer

Scroll
Case

Den Sociale Kapitalfond etablerer fond II til sociale investeringer

Den Sociale Kapitalfond har rejst DKK 114 mio. i første closing til sin anden “effektfond”, som gennem sociale effektinvesteringer skal hjælpe udsatte borgere, øge deres livskvalitet og samtidig skabe et økonomisk afkast. Målet er at forbedre livskvaliteten for 4.000 mennesker i Danmark og skabe offentlige besparelser på DKK 1 mia.

Den Sociale Kapitalfond lancerede sin første fond for sociale effektinvesteringer (“Effekt I”) i 2021, som på det tidspunkt var den første private fond i Skandinavien på området. Siden har Effekt I fået mere end 500 mennesker i arbejde eller selvforsørgelse gennem 20 projekter i samarbejde med 16 forskellige kommuner og én virksomhed. Det har indtil videre medført besparelser på offentlige overførselsudgifter på næsten DKK 100 mio.  

De sociale effektinvesteringer fungerer ved, at fonden låner penge til den private virksomhed, som yder en indsats for kommunen. Når den konkrete sociale effekt opnås, betaler kommunen en del af besparelsen tilbage til den private leverandør, som derefter betaler lånet tilbage til fonden sammen med et finansielt afkast. Fonden tager dermed al risikoen, da kommunen kun betaler, hvis den sociale effekt opnås.

Investorerne i Effekt II er blandt andet PKA, Lind Foundation, Lauritzen Fonden, Sparekassen Sjælland-Fyn og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO).

Accura har bistået Den Sociale Kapitalfond med etableringen af fonden.