Den danske podcastplatform Podimo har fået en kapitaltilførsel på DKK 516 mio. i forbindelse med en serie B-investeringsrunde.
Podimo blev lanceret i september 2019 og har med den nye investering rejst kapital fire gange for mere end DKK 700 mio. Accura har været global rådgiver for selskabet siden stiftelsen.
Podimos abonnementsbaserede platform giver brugerne adgang til eksklusive podcasts og er i dag tilgængelig i Danmark, Tyskland, Norge og Spanien.
Investeringsrunden er ledet af den globale venturefond 83North og den nye investor Highland Europe. Den øvrige investorkreds består af Chr. Augustinus, Heartcore, Saban Ventures, Headline og Possible Ventures.
Kapitaltilførslen har til formål at accelerere væksten internationalt og gøre Podimo til markedsleder.
Accura rådgav Podimo i forbindelse med investeringen.