Copenhagen Infrastructure New Markets Fund I (“CI NMF I”), en fond, som administreres af Copenhagen Infrastructure Partners (“CIP”), har indgået en joint venture-aftale med Global Power Synergy (“GPSC”) om at danne et joint venture-selskab, der skal udvikle vindenergiprojekter i Thailand.
Samarbejdet fokuserer også på at undersøge potentielle områder til udvikling af nye vindenergiprojekter og på at anvende best-in-class-teknologi og deltage i regeringens udbudsordning i overensstemmelse med Thailands energiudviklingsplan. Joint venturet bestræber sig på at blive førende inden for vindenergi i Thailand.
De første projekter bliver to landvindmølleparker i Thailand, som allerede er under udvikling.
Som lead counsel udarbejdede og forhandlede Accura alle transaktionsdokumenter i forbindelse med det indgåede joint venture, herunder ejeraftale og overdragelsesaftale.
Accuras globalt førende Afdeling for Vedvarende Energi består af mere end 60 medarbejdere, der udelukkende rådgiver om vedvarende energi.