Paper Bottle Company

Billerud sælger andel i
Paper Bottle Company

Scroll
Case

Billerud sælger andel i Paper Bottle Company

Børsnoterede Billerud har frasolgt sin andel i det danske selskab Paper Bottle Company A/S, der udvikler og producerer flasker af papirfibre.

Billerud har været medejer i selskabet siden 2019, hvor virksomheden indgik en joint venture-aftale med østrigske ALPLA, der købte en andel af selskabet. Siden har de to ejere samarbejdet om at videreudvikle de innovative produkter, der sigter mod at bidrage til en mere bæredygtig og cirkulær emballageindustri.

ALPLA køber nu Billeruds andel i Paper Bottle Company A/S, hvormed ALPLA bliver majoritetsejer.  

Billerud, tidligere BillerudKorsnäs, er verdens førende leverandør af papir og bæredygtige emballagematerialer. Billerud har en omsætning på SEK 42,6 mia. og 10 produktionsenheder i Sverige, USA og Finland. Virksomheden beskæftiger omkring 6.100 medarbejdere i over 13 lande og har kunder i over 100 lande.

Accura rådgav Billerud i forbindelse med transaktionen.

Foto: ALPLA