ag analytics

ag analytics sælger majoritetsandel til Monterro

Scroll
Case

ag analytics sælger majoritetsandel til Monterro

Ejerne af den danske techvirksomhed ag analytics har solgt aktiemajoriteten til den svenske softwareinvestor Monterro.

ag analytics har udviklet en AI-drevet platform, der hjælper bilindustrien med at automatisere og skræddersy kundekontakten på eftermarkedet baseret på personlige oplysninger om fx service, syn, reparationer og dækskifte. Mere end 70% af den danske bilindustri benytter allerede ag analytics’ platform. Foruden i Danmark servicerer virksomheden ligeledes kunder i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Spanien, Italien og England.

ag analytics blev grundlagt i 1997 og beskæftiger ca. 30 ansatte på hovedkontoret i København. Ledelsen, der består af Johnny Heinemann, Kristian Lautrup og CEO Nicholas Malcolm, fortsætter som minoritetsaktionerer i virksomheden.

Monterro investerer i og udvikler nordiske B2B-softwarevirksomheder. Monterro har kontorer i Stockholm, Oslo og München og har siden 2012 rejst mere end EUR 1,3 mia. Investeringen i ag analytics er Monterros fjerde i Danmark på bare to år.

Med Monterro som majoritetsejere er planen at accelerere ag analytics’ europæiske ekspansion.

Accura rådgav sælgerne af ag analytics i forbindelse med transaktionen.