Nyhed

Anne Zeuthen Løkkegaard indtræder i Komitéen for god Selskabsledelse

Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget partner Anne Zeuthen Løkkegaard til Komitéen for god Selskabsledelse med virkning fra december 2022.

Komitéen for god Selskabsledelse arbejder for at fremme god selskabsledelse i børsnoterede danske selskaber. Medlemmerne er udpeget for en toårig periode efter indstilling fra komitéen.

Anne er leder af Accuras afdeling for Børs- og Kapitalmarked. Hun er blandt landets førende rådgivere for børsnoterede virksomheder samt danske og udenlandske investorer og finansielle institutioner om børsretlige forhold og kapitalmarkedstransaktioner.

Anne har stor erfaring inden for kapitalmarkedsret og med lovgivningsmæssige forhold, herunder fra sin tidligere stilling som mangeårig juridisk chef for Nasdaq Copenhagen.

Accura ønsker Anne stort tillykke med udpegelsen.