Offshore vindmøllepark.
Nyhed

Accuras afdeling for Vedvarende Energi modtog “highly commended”-prisen ved dette års Wind Investment Awards

Accuras afdeling for Vedvarende Energi har fået “highly commended”-prisen ved dette års Wind Investment Awards inden for kategorien “Law Firm of the Year – Global”. Den 26. maj 2022 blev prisuddelingen Wind Investment Awards afholdt i London. Det er den mest anerkendte af sin slags inden for vedvarende energi, herunder vindenergi, og hylder “best practice” i den globale vindindustri.

Prisuddelingen afholdes i samarbejde med branchens førende medie A Word About Wind, der udgør verdens største fællesskab af fagfolk, som arbejder med den finansielle del af den globale vindindustri.

Med fokus på havvindprojekter, der samlet udgør mere end 30 GW på verdensplan, bistår Accuras afdeling for Vedvarende Energi kunder med at komme ind på det voksende marked for havvindenergi og yder rådgivning i Europa og i lande som Taiwan, Sydkorea, Vietnam, Japan og USA. Afdelingen har væsentlig indflydelse på udviklingen af nye grunde, demonstrationsprojekter og kommercielle projekter og har markeret sig i branchen i forbindelse med sin rådgivning om nye teknologier såsom flydende havvindmøller.

Accuras afdeling for Vedvarende Energi har mere end 40 eksperter, som yder rådgivning fra kontorer i Danmark, USA og Asien, og som udelukkende fokuserer på vedvarende energi. Afdelingen er anerkendt som en af de mest specialiserede af sin slags i advokatbranchen.

Partner Matthew Mulqueen ved dette års Wind Investment Awards