AI consultant til Accuras afdeling for AI & Viden

AI kommer til at transformere advokatbranchen. Hos Accura ser vi det som en mulighed for at forandre og styrke vores egen forretning, og vi søger derfor dig, der vil være med på udfordringen og skubbe til vores grænser.

Har du en passion for teknologi, særligt AI, og motiveres du af muligheden for at være med til at transformere en allerede markedsledende virksomhed i en traditionelt konservativ branche? Uanset om du er nyuddannet eller har flere års erfaring, tilbyder vi en mulighed for at være med til at skabe noget skelsættende. Lyder det som noget for dig? Så er du måske vores nye kollega.

Accura søger en AI consultant til vores afdeling AI & Viden. Du er ikke nødvendigvis softwareudvikler men en uddannelse inden for IT og en forståelse for den bagvedliggende teknik og kode er et must. Du kommer til at bygge avancerede AI-agenter, automatiserede workflows og dataintegrationer. Vi forventer ikke, at du har en juridisk baggrund, men at du brænder for at anvende cutting-edge teknologi til at løse komplekse datamæssige udfordringer i et internationalt og professionelt miljø.

Som en del af teamet bliver du en teknisk drivkraft bag vores AI-initiativer, og du får du en central rolle i at identificere, udvikle og implementere AI-løsninger. Du bliver en vigtig brik i Accuras ambition om at være det førende advokathus på brugen af AI. Da der er tale om en nyoprettet stilling i en stadigvæk ny afdeling, vil du her få en unik mulighed for selv at præge rollen og dermed din fremtidige karriere.

Christine Bjaaland, project manager
“Det fede ved at arbejde hos Accura er, at der ikke er to dage, der er ens, og at der er kort vej fra, at man får en god idé, til at den kan blive afprøvet i praksis. Man får lov til at være nysgerrig og udfordre måden, hvorpå man gør tingene i dag, og i denne stilling er der en unik mulighed for at være med til at udvikle fremtidens transaktionshus og være med fra start på den transformationsrejse, som advokatbranchen står over for.”

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • identificere, designe og bygge AI-løsninger i vores AI-værktøjer, der skaber værdi for hele organisationen, herunder udvikle AI-agenter og automatiserede workflows
  • udvikle og vedligeholde organisationens fælles rammeværk og standarder for prompt engineering (herunder kvalitetssikring, system prompts og skabeloner)
  • designe og vedligeholde arkitekturen for, hvordan AI-værktøjer bedst interagerer med vores interne systemer, så workflows bliver sømløse
  • understøtte kommunikation og adoption af AI på tværs af Accura, herunder at udvikle guides, afholde træningssessioner og hjælpe kolleger med at få mest muligt ud af vores AI-værktøjer
  • deltage i afprøvning og kvalitetssikring af nye AI-funktioner og -værktøjer
  • holde dig opdateret på den nyeste udvikling inden for AI og legal tech og bringe viden og inspiration tilbage til teamet.

Vi forestiller os at du, udover relevant IT- uddannelse:

  • har interesse for og erfaring med AI, legal tech eller digital transformation
  • har en stærk teknisk værktøjskasse og en kompromisløs tilgang til kvalitet
  • tager ejerskab for at levere gennemarbejdede og robuste løsninger, der fungerer i praksis
  • har en analytisk, løsningsorienteret og struktureret tilgang til komplekse problemstillinger med evne til at eksekvere
  • er teknisk nysgerrig, trives i et agilt teknologisk landskab og har en stærk vilje til at lære nyt
  • har gode kommunikationsevner og en evne til at formidle tekniske koncepter til ikke-tekniske kolleger
  • er selvstændig og initiativrig og kan lide at samarbejde på tværs af teams.

Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af et ambitiøst og innovativt team med adgang til de nyeste AI-værktøjer og teknologier. Du kommer til at referere til vores executive AI officer og vil arbejde tæt sammen med vores juridiske afdelinger, voresIT-afdeling og Compliance. Vi sørger for at sætte rammen for din faglige og personlige udvikling i et internationalt orienteret miljø. Vi har gode ansættelsesforhold med b.la. overtidsbetaling, sociale arrangementer, frokostordning, sundhedsforsikring, og allerbedst er vores unikke sammenhold!

Hvem er Accura:
Accura er et af Danmarks førende erhvervsadvokathuse og er markedsledende inden for transaktioner. I Accura løfter vi i flok og spiller hinanden bedre. Som et vigtigt element i Accuras strategi har vi valgt at sætte fokus på ledelse, og vi arbejder løbende på at udvikle os på dette område. Dette sker i erkendelse af, at forholdet til den nærmeste leder er helt afgørende for trivsel, motivation, udvikling og tiltrækning af dygtige medarbejdere.

Vi bor i et moderne og innovativt domicil på Trælastholmen i Nordhavn, hvor vi har Orientkaj metrostation og Orient Plads parkeringshus som nærmeste naboer.

Er ovenstående interessant for dig?
Så send en ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce og vedhæft dit CV og relevante papirer. Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til executive AI officer Christian Høyer Ørum på +45 2763 4247.