Studentermedhjælper til Konfliktløsning

Har du lyst til at arbejde med retssager, voldgift, erstatningsret og forsikringsret samt at blive en del af branchens bedste fællesskab? Så er du måske vores nye studentermedhjælper!

Jobbet
Du kommer til at være en del af et af de bedste teams i branchen, der arbejder bredt med erhvervslivets tvister, men har særligt fokus på tvister vedrørende M&A, kontraktansvar og kontraktfortolkning, bestyrelsesansvar, entreprise, revisor- og advokatansvar, erhvervs- og produktansvar, finansielle virksomheders forhold og W&I-forsikringer. Og du kommer ikke til at gøre det alene. Hos Accura tror vi nemlig på, at vi skaber de bedste resultater sammen.

I Konfliktløsning får du 22 dygtige kolleger. Vores team er ungt, socialt og ambitiøst. Du bliver tilknyttet et team med en flad struktur, hvor du på lige fod vil arbejde for både fuldmægtige, advokater og partnere.

Derudover bliver du en del af Accuras studenterteam på ca. 100 personer, som du kommer til at lære bedre at kende gennem sociale og faglige arrangementer på tværs af huset.

Din arbejdsdag
Vi tilbyder fleksibilitet i forhold til planlægning af dine arbejdsdage, så det kan passe bedst muligt med dine studieaktiviteter. Din arbejdsdag vil bestå af at understøtte afdelingen med en lang række forskelligartede opgaver, som bl.a. kan omfatte at:

  • deltage i forberedelsen af rets- og voldgiftssager, herunder udarbejdelse af udkast til processkrifter
  • undersøge juridiske problemstillinger inden for især erstatnings- og forsikringsretten samt proces- og voldgiftsretten
  • foretage dybdegående juridisk informationssøgning
  • korrespondere med klienter, modparter, mv. i mindre sager
  • udarbejde intern nyhedsorientering til afdelingen

Vi forestiller os, at du:

  • er på sidste del af din bachelor eller på første år af din kandidat i jura
  • har faglig stolthed og interesse for rets- og voldgiftssager og har en præference for de formueretlige fag
  • gerne allerede har erfaring med juridisk informationssøgning, og måske har du også prøvet at udarbejde notater, analyser og nyhedsbreve
  • arbejder struktureret, grundigt og brænder for at løse enhver opgave korrekt
  • tager ansvar for dine opgaver og er nysgerrig på at lære mere og blive fagligt udfordret
  • er en holdspiller, der udstråler arbejdsglæde og godt humør og som gerne vil bidrage til fællesskabet
  • er dygtig til skriftlig fremstilling og mundtlig kommunikation på både dansk og engelsk

Hvad tilbyder vi?
Accura tilbyder et fleksibelt, spændende og udviklende job på 15 timer om ugen i en dedikeret erhvervsadvokatvirksomhed med en flad organisation og 500+ medarbejdere, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår, herunder overtidsbetaling, obligatorisk pensionsordning samt sundhedsordning. Du har endvidere mulighed for at tilmelde dig vores bogkøbsordning for studerende. Du får mulighed for at arbejde mere i ferier og eksamensfri perioder og arbejde mindre ved eksamenslæsning og skrivning af bacheloropgave og speciale. Din udvikling prioriteres højt, og du får bl.a. mulighed for at deltage i kurser på Accuras interne uddannelsesforløb Accura Academy. Læs mere om, hvordan vi investerer i dig som student på vores studenterunivers.

Vi er flyttet ind i et moderne og innovativt domicil på Trælastholmen i Nordhavn, hvor vi har Orientkaj Metrostation som nærmeste nabo.

Hvad gør du nu?
Send en ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce og vedhæft dit cv, eksamensbeviser og karakterer. Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til Director Josephine Schouenborg på +45 3078 8358 eller Junior HR business partner Olga Wittenborg på + 45 3945 0576.