“The rule of law”
– optakt til IBA 2026
Hvordan fungerer retsstatsprincippet i praksis i Danmark?
Som opvarmning til, at København i oktober er vært for International Bar Associations (IBA) årlige advokatkonference, inviterer Accura i samarbejde med Danske Advokater og Advokatsamfundet til et seminar med fokus på “The Rule of Law” – altså det vi i Danmark kalder retsstatsprincippet – og hvordan det fungerer i praksis.
Retsstatsprincippet er under pres i en ny global virkelighed
Vi navigerer i en ny global virkelighed præget af geopolitiske spændinger og stigende regulatorisk kompleksitet. Det har sat retsstatsprincippet under pres i lande, hvor det indtil for nylig er blevet håndhævet lige så konsekvent, som vi oplever i Danmark. Med to udvalgte danske sagskomplekser som omdrejningspunkt deltager eksperter fra den lovgivende og dømmende magt samt pressen i en aktuel og perspektiverende debat om, hvordan retsstatsprincippet fungerer i praksis, hvor grænserne går, og hvad der sker, når grænserne udfordres.

Når retsstatsprincippet udfordres af den politiske dagsorden
René Offersen, advokat og partner i advokatfirmaet Offersen Christoffersen giver et indblik i Claus Hjort Frederiksen-sagen, som rejste det principielle spørgsmål om, hvorvidt en tidligere minister kan straffes for at udtale sig om fortrolige oplysninger, som allerede er omtalt offentligt. Samtidig udfordrede sagen grundlæggende retsstatsprincipper om åben rettergang og retten til et fuldt forsvar.
Hvad sker der, når den politiske dagsorden griber ind i den juridiske proces?
De seneste års stigende politiske fokus på energiregulering og grøn omstilling, herunder politiske aftaler og skiftende udmeldinger fra danske myndigheder, har skabt betydelig usikkerhed om udviklingen af energiprojekter i Danmark. Med afsæt i eksempler som ændrede vilkår for havvindsudbud, skiftende planer for brintforbindelsen til Tyskland og nye prioriteringsmodeller for adgang til et presset elnet, hvor datacentres stigende elforbrug også spiller en stadig større rolle, giver Clara Greve Brett, senioradvokat hos Accura indsigt i de konsekvenser, udviklingen har haft for energiprojekter, som udgør centrale elementer i den grønne omstilling i Danmark.

Vi glæder os til at byde jer velkommen!
Advokatsamfundet, Danske Advokater & Accura
Hvornår
4. september 2026
Kl. 9.00 – 12.00
Hvor
Accura
Alexandriagade 8
DK-2150 Nordhavn
Hvem
Seminaret henvender sig til advokater, jurister, juridiske studerende, beslutningstagere jounalister og andre fagfolk med interesse for retsstatsprincippet.
Spørgsmål
Kontakt venligst Camilla Faaborg-Andersen, marketing- og kommunikationschef i Accura på [email protected].