Bluestar PLM

Volpi Capital køber
Bluestar PLM

Scroll
Case

Volpi Capital køber Bluestar PLM

Den britiske kapitalfond Volpi Capital har købt aktiemajoriteten i den danske SaaS-virksomhed Bluestar PLM.

Bluestar PLM tilbyder en cloudbaseret PLM-løsning (Product Lifecycle Management), som er indlejret i Microsoft Dynamics ERP-platformen. Virksomhedens løsninger bliver bl.a. benyttet af produktionsvirksomheder til at administrere deres produktinformation.

Bluestar PLM blev stiftet i 2001 og beskæftiger ca. 60 ansatte fordelt på hovedkontoret i Aalborg og afdelinger i USA, Tyskland og Tjekkiet.

Volpi Capital investerer hovedsageligt i IT- og techvirksomheder inden for især B2B med en værdiansættelse på EUR 50-200 mio. Siden 2020 har Volpi Capital også været majoritetsejer af danske Boyum IT Solutions, som har foretaget tre add-on opkøb i form af Paperflow, Perfion og NETRONIC med assistance fra Accura.

Med Volpi Capital i ryggen ønsker Bluestar BLM nu at styrke sin position internationalt og investere i AI-løsninger.

Accura rådgav Volpi Capital i forbindelse med transaktionen.