Scroll
Blue World Technologies

Vækstfonden og DEUTZ AG investerer DKK 110 mio. i Blue World Technologies

 

Case

Vækstfonden og DEUTZ AG investerer DKK 110 mio. i Blue World Technologies

Vækstfonden og den tyske børsnoterede motorproducent DEUTZ AG har tilsammen investeret DKK 110 mio. (EUR 15 mio.) i den danske brændselscelleproducent Blue World Technologies.

Blue World Technologies udvikler og producerer metanolbrændselsceller, der fungerer som et grønt alternativ til en traditionel forbrændingsmotor eller generator.

Selskabet er allerede i gang med at opføre en fabrik til produktion af kernekomponenter til brændselscellerne i Aalborg. Med investeringen er det bl.a. hensigten at etablere en lokal serieproduktion, som vil gøre det muligt at sende brændselsceller- og systemer ud til industrier rundt om i verden, hvor teknologien vil bidrage til reduktion af både CO₂ og luftforurening.

Vækstfondens del af investeringen er gennemført i et investeringssamarbejde med den Europæiske Investeringsbank (EIB) via den Europæiske Investeringsfond (EIF), som har til formål at sikre risikovillig kapital til lovende vækstvirksomheder.

Accura rådgav Vækstfonden og DEUTZ AG i forbindelse med investeringen.

Foto: Blue World Technologies