Ejeren og stifteren af The Army Painter har solgt selskabet til kapitalfonden CataCap.
The Army Painter producerer og sælger præcisionsmaling og tilbehør til miniaturefigurer, der fx bruges i bræt- og krigsspil.
The Army Painter blev stiftet i 2007 af Bo Penstoft og Jonas Færing. I dag har virksomheden knap 80 ansatte og har siden 2010 oplevet en vækst på mere end 30% om året.
Med CataCap i ryggen ønsker The Army Painter at fortsætte den imponerende vækst ved at styrke kerneforretningen og trænge ind på nye markeder.
Accura rådgav sælger af The Army Painter i forbindelse med transaktionen.