AIP Management

Storebrand bliver majoritetsejer af AIP Management

Scroll
Case

Storebrand bliver majoritetsejer af AIP Management

Finanskoncernen Storebrand Asset Management A/S (“Storebrand”) har indgået en aftale om at købe yderligere 50% af aktierne i den danske infrastrukturforvalter AIP Management P/S (“AIP”). Storebrand opnår dermed et samlet ejerskab på 60%.

AIP er specialiseret i energi- og infrastrukturinvesteringer, der bidrager til energiomstillingen i Europa og Nordamerika, og har 90 ansatte med ekspertise inden for investeringer og energi på kontorer i København, London, Madrid og New York. AIP blev grundlagt af pensionskassen PKA i 2012 og har et samlet tilsagn fra investorer på EUR 8 mia. (DKK 60 mia.).

AIP vil fortsat blive ledet af de nuværende partnere som en selvstændig virksomhed under AIP-navnet, og foruden Storebrand er ejerne fortsat PKA, PenSam og partnerne i AIP.

Storebrand leverer pensions-, opsparings-, forsikrings- og bankprodukter og har omkring 55.000 erhvervskunder, 2,2 millioner enkeltkunder og administrerer NOK 1.281 mia. Koncernen har hovedkontor lidt uden for Oslo og er noteret på Oslo Børs.

Accura har rådgivet AIP og dets hovedejere.