Erhvervsejendom

Pelican Industrial køber erhvervsejendom i Rødovre

Scroll
Case

Pelican Industrial køber erhvervsejendom i Rødovre

Pelican Industrial har købt en erhvervsejendom på Fjeldhammervej 5 i Rødovre af Kailow Ejendomme Holding A/S. Ejendommen omfatter næsten 6.000 m² erhvervsareal og ligger ved siden af Pelican Industrials eksisterende ejendom på Valhøjs Allé 158.

Med købet udvider Pelican Industrial sin light industrial-ejendomsportefølje til fem industriejendomme fordelt på Danmark og Sverige.

Ejendommens nuværende lejer fortsætter sine aktiviteter i størstedelen af bygningen, mens de resterende arealer skal udvikles til fleksible erhvervslejemål målrettet lokale virksomheder.

Pelican Industrial er en del af Pelican Self Storage og tilbyder fleksible erhvervslokaler til små og mellemstore virksomheder. Opkøbet er et led i virksomhedens fortsatte ekspansion i Danmark og Sverige.

Accura rådgav Pelican Industrial i forbindelse med transaktionen.