Den danske virksomhed Podimo har netop gennemført en investeringsrunde og har fået tilført DKK 225 mio. i ny kapital. Det er venturefondene Highland Europe og HighlandX, der har deltaget i denne investeringsrunde. Highland Europe ejer allerede 10-15% af Podimo, mens HighlandX, som er en del af den amerikanske venturefond Highland Capital Partner, er en ny investor. Podimo blev stiftet i 2019 og har siden formået at hente mere end DKK 1,3 mia. i kapitalrejsninger.
Podimos abonnementsløsning giver adgang til et omfattende katalog af originale og eksklusive, reklamefri podcasts og lydbøger. I dag har Podimo 220 medarbejdere i mere end 20 forskellige lande.
Accura rådgav Podimo i forbindelse med transaktionen og har rådgivet Podimo siden virksomhedens stiftelse, herunder i forbindelse med alle tidligere investeringsrunder.