Den europæiske konsulent- og softwarevirksomhed NTI Group er solgt til Axcel.
NTI Group er en førende full-service-udbyder af digitale og bæredygtige løsninger til bygge-, design- og fremstillingsbranchen og er blandt de største europæiske Autodesk-partnere.
Siden 2004 har NTI Group udvidet sin tilstedeværelse til bl.a. Sverige, Norge, Tyskland, Island, Holland, Italien og Spanien, senest købet af Cadcraft.
I 2021 omsatte NTI Group for over en milliard, og virksomheden beskæftiger i dag ca. 600 medarbejdere.
Axcel er en dansk kapitalfond, der bl.a. investerer i tech-virksomheder med fokus på vækst, internationalisering og transformation.
Accura rådgav NTI Group og dens ejere i forbindelse med transaktionen, der bl.a. krævede køb af ejerandele fra mere end 50 minoritetsaktionærer i 7 lande og geninvesteringer fra selskabets hovedaktionær og samtlige minoritetsaktionærer. Transaktionen er betinget af sædvanlige myndighedsgodkendelser og forventes gennemført i 3. kvartal 2022.