Buus Køle-Service, FinDan Køle- og Elteknik og Nordfrost Køleservice

Nordic Climate Group overtager yderligere tre virksomheder

Scroll
Case

Nordic Climate Group overtager yderligere tre virksomheder

Nordic Climate Group, der er et porteføljeselskab under Altor Equity Partners, udvider igen sine aktiviteter i Danmark med opkøbet af de tre virksomheder Buus Køle-Service, FinDan Køle- og Elteknik og Nordfrost Køleservice.

Buus Køle-Service har hovedkontor i Nykøbing Mors og leverer køleløsninger til dagligvarebutikker, detailhandel og industri- og erhvervsvirksomheder. Med opkøbet styrker Nordic Climate Groups position yderligere Nordvestjylland.

FinDan Køle- og Elteknik er beliggende i Allingåbro på Djursland og har en stærk position på det lokale marked inden for totalprojekter for supermarkeder, rumkøling og varmepumper, men udfører også installationer i hele Danmark.

Nordfrost Køleservice har en stærk lokal position i Esbjerg-området med brede kompetencer inden for køling og naturlige kølemedier. Virksomheden har igennem de seneste ti år ekspanderet inden for køling på offshoremarkedet og styrker dermed Nordic Climate Groups marinesortiment.

Nordic Climate Group er Nordens førende installatør af køle-, varme- og energiløsninger og opererer i Sverige, Norge, Finland og Danmark. Virksomhedens fokus er på at hjælpe sine kunder med at minimere klimaaftrykket og maksimere energieffektiviteten i deres løsninger.

Nordic Climate Group blev etableret i 2021 og har en omsætning på SEK 4 mia. og ca. 1.550 ansatte fordelt på godt 80 virksomheder i Norden. Siden Nordic Climate Group entrerede Danmark i maj 2023, har virksomheden opkøbt en række virksomheder med assistance fra Accura. Efter de tre nye opkøb har Nordic Climate Group nu ni danske virksomheder med næsten 200 ansatte.

Accura rådgav Nordic Climate Group i forbindelse med transaktionerne.