Kapitalfondene KKR og Palm Capital har overtaget et dansk “last mile”-logistikcenter fra Catena.
Ejendommen, der har Nemlig.com som langtidslejer, omfatter 47.000 m2 lager og kontorlokaler og er placeret i Storkøbenhavn, omgivet af god infrastruktur og den nye letbane, som skal stå færdig i 2025.
KKR er en førende international kapitalfond, der investerer på tværs af private markeder i hele verden og har omkring USD 578 mia. under forvaltning. Palm Capital er en paneuropæisk investor i fast ejendom og kapitalforvalter, der administrerer erhvervsejendomme for ca. EUR 1,5 mia.
Transaktionen er endnu et eksempel på KKR’s fortsatte fokus på Norden som et nøglevækstmarked for KKR’s europæiske ejendomsplatform, der ligeledes omfatter nylige investeringer i Finland, København og Stockholm.
Accura rådgav KKR og Palm Capital i forbindelse med transaktionen.