Ellepot

Kirk Kapital og Karsten Ree
Holding køber Ellepot og
gennemfører fusion

Jord der bliver holdt i en hånd.
Scroll
Case

Kirk Kapital og Karsten Ree Holding køber Ellepot og gennemfører fusion

Det danske selskab Ellepot, der fremstiller maskiner, kultiveringsbakker, specialudviklet papir og potter til gartnerier, er blevet solgt til en investorgruppe bestående af Kirk Kapital og Karsten Ree Holding. Sælger er kapitalfonden Capidea.

I forbindelse med transaktionen fusioneres Ellepot med den danske virksomhed PlantPaper, der ligesom Ellepot udvikler kultiveringssystemer til gartnerier og landbrug. Det nye selskab videreføres under Ellepot-navnet.

Fusionen af de to selskaber giver mulighed for at accelerere den internationale vækst og konsolidere markedspositionen inden for bæredygtig dyrkning af planter og afgrøder. Efter fusionen vil selskabet være til stede på fem kontinenter og have 18 partnere, der sælger selskabets løsninger i mere end 120 lande.

Fusionen er betinget af myndighedernes godkendelse.

Accura rådgav Kirk Kapital og Karsten Ree Holding i forbindelse med erhvervelsen af Ellepot og fusionen med PlantPaper.