Veloxis

Frivilligt offentligt købstilbud på Veloxis på DKK 8,9 mia.

Igangværende operation.
Scroll
Case

Frivilligt offentligt købstilbud på Veloxis på DKK 8,9 mia.

Hovedaktionærerne i Veloxis Pharmaceuticals (“Veloxis”) har påtaget sig at acceptere et frivilligt, betinget offentligt købstilbud fra Asahi Kasei Pharma Denmark.

Købstilbuddet vedrørende alle udestående aktier og warrants i Veloxis svarer til en samlet pris på ca. DKK 8,9 mia., forudsat at alle aktier sælges, og alle warrants erhverves.

Veloxis er et specialiseret farmaceutisk selskab, som er engageret i at forbedre transplanterede patienters liv. Aktierne i Veloxis er optaget til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen. Lundbeckfond Invest og Novo Holdings ejer hver især over 40 % af aktierne i Veloxis.

Asahi Kasei Pharma Denmark er et datterselskab af det japanske selskab Asahi Kasei Corporation, der er børsnoteret på Tokyo Stock Exchange. Koncernen består af forskellige selskaber inden for bl.a. sundhedssektoren, herunder hospitaler.

Veloxis’ bestyrelse har enstemmigt besluttet at anbefale aktionærerne i Veloxis at acceptere købstilbuddet.

Accura har rådgivet Lundbeckfond Invest i forbindelse med transaktionen.