Den danske robotvirksomhed Flow Robotics har fået en kapitaltilførsel på over EUR 10 mio. i forbindelse med en serie A-investeringsrunde.
Investeringen kommer bl.a. fra Vækstfonden og de to danske familiekontorer C.C.N. og SAAN, der står bag virksomheden Micro Matic.
Flow Robotics har udviklet den brugervenlige og fleksible pipetteringsrobot flowbot® ONE, der nemt kan tilpasses til og benyttes i alle typer laboratorier. Det betyder, at selv mindre laboratorier har mulighed for at gå fra manuel til automatiseret pipettering uden behov for omfattende træning eller en lang implementeringsperiode.
Accura rådgav Flow Robotics og de nuværende aktionærer i forbindelse med investeringen.
Foto: Flow Robotics