Det tyske investeringsselskab ECE vil konvertere en kontorejendom på Gammel Kongevej 74A på Frederiksberg til hotel og har i den forbindelse indgået en aftale med den internationale hotelkæde Ruby Hotels som operatør af det kommende hotel.
Hotellet er det første Ruby Hotel i Danmark og forventes at bestå af seks etager og 219 værelser fordelt på ca. 7.600 m2. Hotellet vil derudover have tagterrasse med panoramaudsigt og en vinterhave i stuen.
I alt planlægger ECE at investere næsten en halv milliard kroner i hotellet, der forventes at stå klar i begyndelsen af 2027.
Accura har rådgivet ECE om indgåelsen af aftalen med Ruby Hotels og udviklingen af projektet.
Foto: Ruby Group