Den danske fintech-virksomhed Moneyflow har rejst EUR 250 mio. svarende til DKK 1,86 mia. i lånekapital fra den belgiske neobank, Aion Bank.
Moneyflow er en næsten fire år gammel virksomhed med speciale i fakturakøb især fra små og mellemstore virksomheder (“SMV’er”). På den måde tilfører Moneyflow nødvendig og hurtig likviditet til SMV’erne, der er underlagt betalingsfrister på 60-90 dage fra store samhandelspartnere.
Lånekapitalen fra Aion Bank er det største beløb, der i Skandinavien er stillet til rådighed på én gang til en tilsvarende virksomhed.
Accura rådgav Moneyflow i forbindelse med transaktionen.