Det danske biomasseenergi- og pyrolyseteknologiselskab Dall Energy har købt Weiss France Énergie (“Weiss”), der er fransk markedsleder inden for biomasseteknologi, og Biomasse Services et Maintenance (“BSM”) fra Groupe Roullier.
Weiss designer og installerer biomassekedler til bl.a. industribygninger, landbrugsbygninger og fjernvarmenetværk. Weiss er vokset til at blive førende på det franske marked og har indtil videre produceret over 1000 MW energi fra 500 kedler i drift. BSM tilbyder et komplet udvalg af vedligeholdelsestjenester til anlæggene.
Dall Energy leverer banebrydende biomasseenergiteknologier til det globale energimarked med sin biomasseforgasningsteknologi. Teknologien har fordele såsom lave omkostninger, bred anvendelighed og lave emissioner. Virksomheden blev grundlagt i 2007 af Jens Dall Bentzen.
I 2023 fik Dall Energy med assistance fra Accura en større investering fra den franske kapitalforvalter Eiffel Investment Group, der skulle hjælpe virksomheden med at vokse både nationalt og internationalt.
Læs mere om transaktionen her.
Accura rådgav Dall Energy i forbindelse med transaktionen.
Foto: weiss-france.fr