HNH Project

Copenhagen Infrastructure
Partners investerer i stort
brintprojekt i Chile

Onshore vindmøllepark.
Scroll
Case

Copenhagen Infrastructure Partners investerer i stort brintprojekt i Chile

Copenhagen Infrastructure Partners (“CIP”) har indgået et joint venture med de to østrigske energiudviklere AustriaEnergy og Ökowind EE GmbH i forbindelse med brintprojektet HNH Project (“HNH”), der er under udvikling i det sydlige Chile.

HNH er et stort banebrydende Power-to-X-energiprojekt, hvor vindenergi omdannes til grøn brint og ammoniak.

Når HNH er operationelt, vil anlægget bestå af en 1,7 GW onshore vindmøllepark, elektrolysefaciliteter, en ammoniakfabrik og et tilhørende havneområde. HNH forventes at producere op mod 1 mio. ton grøn brint og ammoniak om året.

Grøn brint og ammoniak kan bl.a. bruges som brændstof i forbindelse med tung transport som fx ved skibstransport og er dermed afgørende for den grønne omstilling.

Chile har ambitioner om at blive et af verdens førende lande inden for produktion af grøn brint og ammoniak, og HNH er et skridt på vejen dertil.

Investeringen i HNH er foretaget fra CIPs Energy Transition Fund, som fokuserer på Power-to-X og lignende teknologier, der understøtter den grønne omstilling i sektorer med særlige energikrav, som fx landbruget og transportbranchen.

Som lead counsel for CIP udarbejdede og forhandlede Accura alle transaktionsdokumenter i forbindelse med det indgåede joint venture, herunder investeringsaftale, ejeraftale og projektudviklingsaftale.

Accuras globalt førende Afdeling for Vedvarende Energi består af mere end 30 specialister, der udelukkende rådgiver om vedvarende energi.