CIP, NorSea og Parkwind

Copenhagen Infrastructure
Partners indgår partnerskab
med fokus på flydende
havvindprojekter i Norge

To vindmøller ude på havet.
Scroll
Case

Copenhagen Infrastructure Partners indgår partnerskab med fokus på flydende havvindprojekter i Norge

Copenhagen Infrastructure Partners (“CIP”) går sammen med NorSea og Parkwind i et partnerskab med fokus på flydende havvindprojekter i Norge.

Partnerskabet mellem de tre virksomheder har til formål at kombinere deres betydelige erfaring inden for udvikling, finansiering og tilførelse af kapacitet inden for vedvarende energi, så de kan komme ind på det norske marked for flydende havvindprojekter. De har tilsammen stor erfaring fra lignende projekter i Nordeuropa og resten af verden.

Norges mål er at være CO2-neutral inden 2050, og de har forpligtet sig til at opføre 30 GW havvindprojekter inden 2040. Derudover findes størstedelen af Norges havvindpotentiale på dybder, der kræver flydende vindprojekter.

Den første udbudsrunde i 2023 omfatter Utsira Nord-området, som i første omgang tilbyder en kapacitet på 1,5 GW.

Som lead counsel for CIP bistod Accura med udarbejdelsen og forhandlingen af alle transaktionsdokumenter i forbindelse med det indgående joint venture.

Accuras globalt førende Renewable Energy-afdeling består af mere end 60 specialister, der udelukkende rådgiver om vedvarende energi.