Chbika projektet

Copenhagen Infrastructure Partners, A.P. Møller Capital og TE H2 indgår partnerskab om større projekt i Marokko

Scroll

Copenhagen Infrastructure Partners, A.P. Møller Capital og TE H2 indgår partnerskab om større projekt i Marokko

Copenhagen Infrastructure Partners (“CIP”) har gennem sin fond Energy Transition Fund indgået et partnerskab med A.P. Møller Capital og TE H2, der er et joint venture mellem TotalEnergies og EREN Group, som for nylig har underskrevet en foreløbig aftale med den marokkanske regering om jordreservation til Chbika-projektet.

Projektet er beliggende nær Atlanterhavskysten i Guelmim-Oued Noun-regionen, hvor partnerne vil bygge 1 GW landbaseret sol- og vindkapacitet, der skal drive produktionen af grøn brint ved elektrolyse af afsaltet havvand og omdannelse heraf til 200.000 tons grøn ammoniak om året til det europæiske marked. Chbika-projektet vil udgøre den første fase i et udviklingsprogram, der har til formål at skabe et globalt center for produktion af grøn brint.

TE H2 og CIP bliver ansvarlige for udviklingen af produktionen af vedvarende energi (sol, vind, grøn brint og derivater heraf), mens A.P. Møller Capital udvikler havnen og den tilhørende infrastruktur.

Accura har som lead counsel for CIP bistået med udarbejdelsen og forhandlingen af alle dokumenter i forbindelse med dannelsen af konsortiet og med færdiggørelsen af den foreløbig aftale om jordreservation med den marokkanske regering.

Accuras globalt førende Renewable Energy-team består af mere end 100 specialister, der udelukkende rådgiver om vedvarende energi.