Den britiske kapitalfond Bluegem Capital Partners har købt 70% af det danske hudplejefirma Ecooking og selskabet House of Cosmetics, der laver private label-produkter.
Ecooking blev stiftet for syv år siden af Tina Søgaard og sælger økologiske hudplejeprodukter såsom ansigtscremer og renseprodukter online og i butikker i 32 lande. Tina Søgaard fortsætter som medejer og partner.
Bluegem Capital Partners har over EUR 500 mio. under forvaltning og har flere investeringer i andre skønhedsbrands. Købet er Bluegem Capital Partners’ første i Danmark.
Accura rådgav Bluegem Capital Partners i forbindelse med transaktionen.
Foto: Ecooking.dk