Blåbjerg Biogas

BioCirc overtager
Blåbjerg Biogas

Scroll
Case

BioCirc overtager Blåbjerg Biogas

Den bioøkonomiske koncern BioCirc Group (“BioCirc”) fortsætter med at udvide sin portefølje af biogasanlæg med overtagelsen af Blåbjerg Biogas.

Blåbjerg Biogas blev taget i drift i 1996, hvilket gør anlægget til et af Danmarks ældste biogasanlæg, men er løbende blevet udvidet og moderniseret. Anlægget ligger i Nørre Nebel i Vestjylland og behandler årligt 365 tons biomasse af bl.a. husdyrgødning fra lokale landmænd, fiskeolie samt spildprodukter fra mejerier og frugtplantager.

BioCirc blev etableret i 2021 med det klare formål at fremstille grøn energi i form af el, gas, brændstof og varme og lave energiklynger, der sikrer den grønne omstilling lokalt. På sigt er ambitionen at blive verdens største biogasproducent.

Med opkøbet af Blåbjerg Biogas har BioCirc nu overtaget syv biogasanlæg siden opstarten og er i stand til at producere ca. 155 mio. kubikmeter biogas om året, hvilket svarer til 105.000 danske husstandes årlige energiforbrug.

Accura rådgav BioCirc i forbindelse med transaktionen.