North-Tec

BioCirc køber tysk ingeniørvirksomhed

Scroll
Case

BioCirc køber tysk ingeniørvirksomhed

Den bioøkonomiske koncern BioCirc har købt den tyske ingeniørvirksomhed North-Tec.

North-Tec laver design og beregninger til biogasanlæg og kan som totalentreprenør stå for opførelse og håndtering af underleverandører. Desuden har virksomheden avancerede softwareløsninger, som kan automatisere og effektivisere energiproduktionen på biogasanlæg.

North-Tec råder bl.a. over teknologi, der kan sikre en fleksibel og intelligent kombination af forskellige grønne energiformer som el, gas, brint og metanol, når der skal leveres til energimarkedet fra BioCircs kommende landbaserede energiklynger på fem lokationer rundt om i Danmark.

Købet af North-Tec er ligeledes en vigtig brik i BioCircs internationale vækstambitioner, herunder i USA, hvor kompetencerne til at udvikle og etablere biogasanlæg ikke er til stede.

BioCirc blev etableret i 2021 med det klare formål at fremstille grøn energi i form af el, gas, brændstof og varme og lave energiklynger, der sikrer den grønne omstilling lokalt. På sigt er ambitionen at blive verdens største biogasproducent.

BioCirc ejer otte biogasanlæg i Danmark, der sammenlagt kan producere ca. 170 mio. kubikmeter biogas svarende til 120.000 danske husstandes årsforbrug.

Accura rådgav BioCirc i forbindelse med transaktionen.