Better Energy og Andel

Better Energy og Andel investerer milliardbeløb i solcelleparker

Scroll
Case

Better Energy og Andel investerer milliardbeløb i solcelleparker

Better Energy og Andel har indgået et partnerskab, der har til formål at opføre solcelleparker i Danmark.

Better Energy og Andel kommer hver til at eje 50% af de færdigbyggede solcelleparker, og ambitionen er at opføre ca. 15 solcelleparker i perioden 2024-2028. Better Energy kommer til at stå for udvikling, opførelsen og den tekniske drift af parkerne, mens Better Energy og Andel hver især aftager 50% af den producerede kapacitet.

Partnerskabet omfatter ligeledes initiativer i forhold til energilagring og biodiversitet.

Hvis alle 15 parker opføres, vil den samlede kapacitet udgøre ca. 2 GWp, som svarer til 1,3 millioner danskeres årlige elforbrug. Partnerskabet kommer derfor til at få stor betydning for den grønne omstilling i Danmark. 

Better Energy er et førende energiselskab med fokus på vedvarende energi. Selskabet designer, finansierer, opfører og driver energiparker i en række lande, herunder Danmark, Sverige, Finland og Polen.

Andel er en energi- og fibernetkoncern. Selskabet er Danmarks største energiselskab med 1,2 mio. kunder, og 40% af den strøm, der forbruges i Danmark, leveres af Andel. 

Accura rådgav Better Energy i forbindelse med indgåelsen af partnerskabet.