Det svenske medicoselskab Atos Medical er blevet solgt til Coloplast for DKK 16 mia. (EUR 2,155 mia.).
Atos Medical er globalt førende inden for laryngektomi, som er en kirurgisk procedure, hvor hele struben fjernes. Selskabet udvikler bl.a. stemmeproteser og lungerehabiliteringsprodukter til patienter, som har fået fjernet strubehovedet, fx i forbindelse med en kræftoperation.
Inden overtagelsen var Atos Medical ejet af den franske kapitalfond PAI Partners sammen med ledende medarbejdere.
Transaktionen er betinget af myndighedernes godkendelse.
Accura rådgav ledelsen i Atos Medical i forbindelse med transaktionen.