AH Group Holding har købt majoriteten af kapitalandelene i den danske urdesigner LARSEN & ERIKSEN.
LARSEN & ERIKSEN er et uafhængigt og CO2-neutralt designstudie med base i København. Virksomheden er stiftet af Jeppe Larsen og Magnus Eriksen med afsæt i visionen om at gøre godt og ansvarligt design tilgængeligt for alle. Alle ure er tegnet fra bunden i studiet i København og håndsamlet omkring et schweizisk urværk.
LARSEN & ERIKSENs arbejde er siden lanceringen i 2015 blevet anerkendt af instanser som MoMA, Louisiana-museet, Institute of Contemporary Art Boston og Dansk Arkitektur Center og omtalt i bl.a. The New York Times, Vogue og GQ.
Accura rådgav AH Group Holding i forbindelse med transaktionen.
Foto: LARSEN & ERIKSEN