Converse

Accura vinder sag i Sø- og Handelsretten

Sko der står på fliser.
Scroll
Case

Accura vinder sag i Sø- og Handelsretten

Kort før jul fik Converse medhold i en foreløbig forbudssag mod Coop Danmark A/S. Accura repræsenterede den verdenskendte skogigant i Sø- og Handelsretten.

Opgøret i retten udsprang af en sag fra Østre Landsret, hvor retten i en dom af 30. juni 2016 slog fast, at Coop havde krænket Converses varemærkerettigheder ved at sælge ca. 100.000 par sko, som det britiske selskab MSK i sin tid solgte til Coop gennem danske grossister.

I forbindelse med denne domsfældelse blev et beslaglagt restlager på ca. 15.000 par sko frigivet, og siden da har Coop og Converse ikke kunnet nå til enighed om, hvad der skal ske med skoene, som har været beslaglagt siden 2012.

Coop har haft til hensigt at sælge de resterende sko uden for EU eller returnere dem til den oprindelige forhandler i England. Converse anmodede herefter Sø- og Handelsretten om et midlertidigt forbud mod at sælge, markedsføre, returnere eller forære disse sko væk for hele EU. Denne anmodning blev imødekommet lige inden jul, og derudover skal Coop betale sagens omkostninger til Converse på DKK 30.300. Converse har til gengæld stillet en sikkerhed for skoene på DKK 2,5 mio.

Christina Type Jardorf førte sagen for amerikanske Converse.

Læs hele dommen fra Sø- og Handelsretten.